mandag den 1. april 2013

Jagten på identitet i samtidskunsten


Når man er ung, så er en af de helt store temaer at finde ud af hvem man egentlig er og dermed finde sin identitet. I nutidens senmoderne samfund er lige præcis det ikke så lige til, hvis man skal tro teoretikere som fx Anthony Giddens eller Zygmunt Baumann. Med de enorme forandringer i som den moderne udvikling har medført, så er det faste fundament under menneskelivet smuldret væk. Man kan fx tænke på forandringen i familiestrukturer og arbejdsliv, den teknologiske udvikling og at religionen har mistet sin betydning. Med de forandringer har grundlaget for at være menneske forandret sig så hurtigt over de sidste 100 år at man kan sige at kampen for at konstruere sin identitet er blevet den mest fundamentale sociale akt.

Samtidskunsten er kendetegnet ved at arbejde med virkelige emner og problemstillinger fra samfundet omkring og ved at gøre det i nye medier og på nye måder, der forholder sig frit og utvunget til den kunstneriske tradition. Ikke alene benytter den sig af nye, digitale medier, men den benytter sig af alle mulige forskellige medier, lige fra glasfiber til perleplader. Samtidig er samtidskunsten ikke så fokuseret på selve håndværket som tidligere tiders kunstretninger. Det vigtige er ikke nødvendigvis hvor teknisk perfekt værket er udført, men om ideen bagved er interessant og vendt på lige præcis den rigtige måde, der gør at beskueren selv begynder at stille spørgsmål til det værket handler om.

Disse træk ved samtidskunsten er på flere måder  fordele at arbejde med på hf – fx i et eksamensprojekt. Der er stor frihed til at udtrykke sig i forskellige medier og for en gangs skyld, så er den tekniske udførsel af mindre betydning. Men det er bestemt heller ikke dårligt for motivationen at det med samtidskunsten er oplagt at arbejde med emner, der faktisk vedrører kursisterne. Fx identitetsproblematikken.

Der er inspiration at hente hos en lang perlerække af kunstnere: Cindy Sherman, Wolfgang Tillmans, Ugo Rondinone, Michael Bevilaqua, Michael Kvium, Elke Krystufek, Daniel Lee, Noble&Webster m.fl.

Kursisteksempel
En måde at arbejde med emnet kunne være at tage udgangspunkt i kursisterne og deres hverdag. Fx med overvejelser over hvordan de selv skaber en identitet gennem de ting de omgiver sig med. Eller man kan arbejde med de idealer man kan finde i medierne i dag. Derfra kan emnet udvides ved at søge viden om området og kigge på hvordan andre kunstnere har arbejdet med området. Og endeligt kan man selv nærme sig et visuelt udtryk.
Kursisteksempel

tirsdag den 26. februar 2013

Fordybelsesrum - kirke, skole og...

På billedkunst C synes jeg nogle gange det kan være en udfordring at nå omkring arkitekturen. Derfor har jeg i år prøvet at gribe til noget af den arkitektur vi har i nærheden: Kirken og skolen. Hvad kan jeg finde på med sådanne to størrelser, tænkte jeg. Jeg fik den ide at prøve at bygge et forløb op omkring hvordan arkitektur kan være med til at fremme fordybelse, indlæring, tilegnelse og lignende. Altså de funktioner som kirke og skole skal varetage. Jeg kunne jo i forlængelse heraf have taget biblioteket med.
Forsiden til en lille ibog jeg
udarbejdede til forløbet


Der er mange muligheder i sådan et forløb. Dels kan man arbejde med de stilarter de forskellige bygninger tilhører. Jeg er fx så heldig at arbejde i Haderslev, hvor domkirken er et fint eksempel på gotisk arkitektur. Men der er flere andre muligheder.

-Perspektivtegning. I forbindelse med et besøg i bygningerne kan kursisterne lave perspektivtegninger af bygningen.

-Fotoregistreringsopgaver. Her tror jeg det er en god ide med konkrete opgaver, som leder kursisternes opmærksomhed henimod hvilken rolle fx lys, materialer eller størrelser spiller.

-Udarbejdelse af egne forslag til effektive undervisningslokaler. Sjovt nok har undervisningslokaler i dag en lidt kedelig tendens til at ligne sygehuse eller kommunekontorer, i hvert fald hvis man skal tro  denne kronik der for nyligt blev bragt i politiken. Det plejer at kunne engagere kursisterne at få lov til at give forslag til hvor gode rammer der kunne være om undervisningen.

-Man kan dog også tænke i at skabe forbindelse til andre forløb i undervisningen. Fx kunne det være en opgave at male et abstrakt maleri der kan underbygge oplevelsen i et af de rum, der er blevet arbejdet med.

Der er selvfølgelig langt flere muligheder - og måske helt andre muligheder i din by?

Ovenfor en lille introvideo jeg lavede forud for vores besøg i Haderslev Domkirke.


lørdag den 14. april 2012

Brug byens arkitektur i undervisningen!

Det er godt, hvis undervisningen i billedkunstlokalet har en sammenhæng med verden udenfor. Den sammenhæng er oplagt at skabe, når undervisningen handler om arkitektur. Arkitekturen er allevegne, undervisningen foregår i arkitektur og byen er fuld af den.
Jeg er netop nu igang med et forløb om arkitekturens udtryk. Det handler om hvorfor arkitekturen ser ud som den gør og hvad den udtrykker. I forløbet er der fokus på den klassiske, den modernistiske og den postmoderne arkitektur. Hele forløbet kan opdeles i 3 trin:

Trin 1:
-Kortfattet intro til den klassiske arkitektur og modernistisk arkitektur.
-Kursisterne sendes i byen for at tage fotos af bygninger, de enten synes er udtryk for klassisk eller modernistisk arkitektur, eller arkitektur hvor der er et stilsammenstød. De skal både tage fotos af facader og enkelte detaljer.
-Kursisterne fordeler deres fotos i de tre kategorier, navngiver bygningselementerne og analyserer en af bygningerne.
-Et par småøvelser i at navngive arkitekturens elementer.

Her er eksempler fra Kolding: Borchs gård, Kristkirken og kongebrogade



Trin 2:
-Oplæg om postmodernisme
-Oplæg om hvordan bygninger udtrykker noget.
-Analyse af udvalgte bygningers udtryk.

Trin 3:
-Praktisk opgave: Design en facade til skolen. Den skal rumme postmodernistiske elementer, men skal udtrykke skolens værdier og profil.

Formålet med forløbet er både at få kursisterne ud i verden og tage stilling til den arkitektur de omgiver sig med, at kende til de tre arkitekturstile og sidst men ikke mindst, at gøre dem i stand til selv at udtrykke noget vha. arkitekturens formsprog.

torsdag den 29. marts 2012

Formalanalyse på c-niveau

Har kursisterne nu lært nok?
Ofte kan man som lærer stå her sidst på året og tænke - har mine kursister nu også lært at lave en billedanalyse og kan de overhovedet huske hvordan man gør? I år har jeg kastet mig ud i at lave nogle små videoer der repeterer analysemetoderne og giver eksempler på hvordan man gør. Nedenfor kan du se et eksempel på en video om formalanalyse. Jeg har lavet den i programmet imovie, men det windowsbaserede moviemaker ville kunne have gjort det samme. Det er faktisk relativ simpelt, når man lige har overvundet sig og brugt en times tid til at sætte sig ind i programmet.

Videoer har den fordel at de kan gentages i det uendelige, uden at læreren bliver træt. Ulempen er selvfølgelig at kursisten gøres passiv i en eller anden grad.
Samlet set tror jeg at den slags små videoer har et stort potentiale i billedkunstundervisningen. Det er nemt at gøre dem meget visuelt orienterede, hvilket er afgørende i faget billedkunst. Og langt hen ad vejen kan de erstatte mine lange powerpointsforedrag i timerne. Videoerne kan kursisterne se i små bidder og når det passer dem, forhåbentlig uden at de trættes for meget. I stedet kan selve undervisningstiden bruges på praktiske øvelser, fx i billedanalyse.

søndag den 11. december 2011

Spændende temaundervisning med udgangspunkt i antik kunst og med en pil frem mod nutiden - fx tema om 'skønhed'


se mere her på antikmuseet


tirsdag den 29. november 2011

Lidt om den semiotiske billedlæsning... Syntagme og paradigme.

Billedets betydning i dag.
Den semiotiske billedlæsningsmetode er en metode til at finde frem til hvilken betydning der ligger i et billede. Du skal være opmærksom på at det er den betydning billedet rummer her og nu, i aflæsningsøjeblikket, man er på jagt efter - ikke den betydning billedet havde dengang det blev lavet. Den præcisering er selvfølgelig kun relevant, hvis der er tale om et ældre billede.
Ifølge semiotikken læser vi motivdelene på et billede som tegn. Og for at kunne aflæse betydningen af billedet må man derfor gøre sig klart hvad det er for en slags tegn man har foran sig og hvilken betydning lige præcis det tegn har i os i dag. Den semiotiske metode er en måde at sætte sin aflæsning af tegn/sin fortolkning af billedet i system på.

Semiotikken.
Semiotikken er en teori om hvordan vi forstår de ting vi ser, ifølge semiotikken ser vi alt omkring os som tegn. Derfor skal man for det første gøre sig klart hvilken slags tegn det er man har foran sig. Trafikskiltet ved siden af skal læses på en helt særlig måde. I hvert fald skal vi ikke læse det som en anvisning på hvordan vi skal køre bilen det næste stykke vej. For i vores kultur er trekanten med rød kant et advarselssignal - eller et advarselstegn, der fortæller os at der er risiko for at komme til at køre som bilen på skiltet. Advarselstrekanten er i følge semiotikkens sprog et symbol, fordi dets betydning er noget der i vores kultur er blevet vedtaget på et eller andet tidspunkt.

Syntagme og Paradigme.
En anden væsentlig faktor der spiller ind på hvordan vi opfatter et tegn er at se det ud fra den gruppe det er valgt fra. De to par sandaler på billederne tilhører begge gruppen af sandaler (paradigme). Men på billederne er netop disse sandaler udvalgt og taget på (syntagme). Som det fremgår af eksemplet hedder den hovedgruppe som en ting tilhører et paradigme. Og det særlige valg der er foretaget fra hovedgruppen kaldes for et syntagme.
At personerne på billederne har valgt netop disse sandaler ud af alle sandaler skaber en betydning. Prøv fx at overveje hvordan du opfatter mændene, bare ud fra deres fodtøj!! Ja, der er forskel, ikke?

Begreberne om paradigme og syntagme kan man fx bruge når man aflæser betydningen af det tøj, som personer på et billede har på. Men generelt er de velegnede til at lave en analyse af den betydning der ligger i at kunstneren eller fotografen har valgt at tage netop de ting - eller tegn - med på billedet som er på billedet.



Billederne er af Paul Downey og iBjørn på flickr.com

onsdag den 23. november 2011

Post-it! - en ide til billedkunstundervisningen i installationskunst.




De senere år har kunstnere kastet sig over alternative anvendelser til de små, geniale post-it sedler.De har vist sig velegnede til midlertidige værker rundt omkring i bygninger, på gaden (hvis det ikke blæser for meget) og sågar på skoler!!


Netop det midlertidige gav mig en ide til undervisningen i installationskunst, hvor jeg havde tænkt mig at vise et værk med den nu afdøde kunstner Felix Gonzalez-Torres. Han har i 1991 udtænkt et værk bestående af bolsjer i flot og skinnende indpakning. Værket består af det antal kilo, 79,45, som hans (også) afdøde kæreste vejede inden han fik aids. Beskueren inviteres til at tage et bolsje og spise det. På den måde bliver beskueren på en mere direkte måde involveret i hvor voldsom en sygdom aids er, eller måske især var, for dengang havde man ikke så godt styr på sygdommen som i dag.


 Selve ideen!
Post-it sedlen symboliserer travlhed, foretagsomhed osv. Det er der man skriver alt det man skal huske at gøre, sine ideer osv. Derfor tænkte jeg at der kunne være et interessant budskab i at skabe nogle smukke billeder af post-it sedler rundt omkring på skolen. Fx billeder af mennesker der slapper af. Folk på skolen kan så frit tage sig en post-it, når de skal bruge en - og i den proces forsvinder billedet fra væggen eller ruden.
(billedet er hentet fra 16milesofstring, flickr.com)