Bellini: Portræt af Dogen Leonardo Loredan, 1501

Renæssancens portræt: Lighed, personlighed og teknisk revolution

Bellinis portræt af Venedigs doge er indbegrebet af renæssanceportrættet. Det er malet med stor teknisk dygtighed. Det ikke bare ligner, det indfanger også selve den portrætterede persons karakter og sjæl.

I Venedig var det fast tradition at byens doge blev portrætteret i 'fuldt galla'. Imidlertid var det noget nyt for renæssancen at portrættere en person set forfra eller som her i trekvart profil - det havde i middelalderen været forbeholdt Jesus og Maria. Men her i renæssancen indtrådte mennesket i en ny central position i universet. "Mennesket i centrum" lød et af renæssancens slagord. Nu begyndte man at udforske universet ud fra menneskets synspunkt i kunst og videnskab. I kunsten opfandt man perspektivet som et redskab til at indfange verden, og videnskaben gik fremad med syvmilestøvler gennem nye opdagelser, der hjalp mennesket til at gribe og begribe verden.


Samtidig opstår en ny og stor interesse for de enkelte individ. Den blotte personlighed bliver i sig selv noget man retter sin interesse mod. Det er i den sammenhæng man skal se portrættet af dogen - det er ikke bare et portræt af dogen leonardo loredan, men også et portræt af personen leonardo loredan.