Lidt om den semiotiske billedlæsning... Syntagme og paradigme.

Billedets betydning i dag.
Den semiotiske billedlæsningsmetode er en metode til at finde frem til hvilken betydning der ligger i et billede. Du skal være opmærksom på at det er den betydning billedet rummer her og nu, i aflæsningsøjeblikket, man er på jagt efter - ikke den betydning billedet havde dengang det blev lavet. Den præcisering er selvfølgelig kun relevant, hvis der er tale om et ældre billede.
Ifølge semiotikken læser vi motivdelene på et billede som tegn. Og for at kunne aflæse betydningen af billedet må man derfor gøre sig klart hvad det er for en slags tegn man har foran sig og hvilken betydning lige præcis det tegn har i os i dag. Den semiotiske metode er en måde at sætte sin aflæsning af tegn/sin fortolkning af billedet i system på.

Semiotikken.
Semiotikken er en teori om hvordan vi forstår de ting vi ser, ifølge semiotikken ser vi alt omkring os som tegn. Derfor skal man for det første gøre sig klart hvilken slags tegn det er man har foran sig. Trafikskiltet ved siden af skal læses på en helt særlig måde. I hvert fald skal vi ikke læse det som en anvisning på hvordan vi skal køre bilen det næste stykke vej. For i vores kultur er trekanten med rød kant et advarselssignal - eller et advarselstegn, der fortæller os at der er risiko for at komme til at køre som bilen på skiltet. Advarselstrekanten er i følge semiotikkens sprog et symbol, fordi dets betydning er noget der i vores kultur er blevet vedtaget på et eller andet tidspunkt.

Syntagme og Paradigme.
En anden væsentlig faktor der spiller ind på hvordan vi opfatter et tegn er at se det ud fra den gruppe det er valgt fra. De to par sandaler på billederne tilhører begge gruppen af sandaler (paradigme). Men på billederne er netop disse sandaler udvalgt og taget på (syntagme). Som det fremgår af eksemplet hedder den hovedgruppe som en ting tilhører et paradigme. Og det særlige valg der er foretaget fra hovedgruppen kaldes for et syntagme.
At personerne på billederne har valgt netop disse sandaler ud af alle sandaler skaber en betydning. Prøv fx at overveje hvordan du opfatter mændene, bare ud fra deres fodtøj!! Ja, der er forskel, ikke?

Begreberne om paradigme og syntagme kan man fx bruge når man aflæser betydningen af det tøj, som personer på et billede har på. Men generelt er de velegnede til at lave en analyse af den betydning der ligger i at kunstneren eller fotografen har valgt at tage netop de ting - eller tegn - med på billedet som er på billedet.



Billederne er af Paul Downey og iBjørn på flickr.com

Post-it! - en ide til billedkunstundervisningen i installationskunst.




De senere år har kunstnere kastet sig over alternative anvendelser til de små, geniale post-it sedler.De har vist sig velegnede til midlertidige værker rundt omkring i bygninger, på gaden (hvis det ikke blæser for meget) og sågar på skoler!!


Netop det midlertidige gav mig en ide til undervisningen i installationskunst, hvor jeg havde tænkt mig at vise et værk med den nu afdøde kunstner Felix Gonzalez-Torres. Han har i 1991 udtænkt et værk bestående af bolsjer i flot og skinnende indpakning. Værket består af det antal kilo, 79,45, som hans (også) afdøde kæreste vejede inden han fik aids. Beskueren inviteres til at tage et bolsje og spise det. På den måde bliver beskueren på en mere direkte måde involveret i hvor voldsom en sygdom aids er, eller måske især var, for dengang havde man ikke så godt styr på sygdommen som i dag.


 Selve ideen!
Post-it sedlen symboliserer travlhed, foretagsomhed osv. Det er der man skriver alt det man skal huske at gøre, sine ideer osv. Derfor tænkte jeg at der kunne være et interessant budskab i at skabe nogle smukke billeder af post-it sedler rundt omkring på skolen. Fx billeder af mennesker der slapper af. Folk på skolen kan så frit tage sig en post-it, når de skal bruge en - og i den proces forsvinder billedet fra væggen eller ruden.
(billedet er hentet fra 16milesofstring, flickr.com)

Her er et eksempel på hvordan man kan analysere et portræt fra renæssancen - og ikke et hvilken som helst portræt!

Hvad er kunst?
-utroligt hvad en skumslukker kan afstedkomme...


I dag bad jeg mine kursister finde en genstand med skulpturel kvalitet, alene ud fra det kriterium at genstanden skulle have nogle kvaliteter der gjorde den interessant at kigge på.


En gruppe kom slæbende med skolens skumslukker (undskyld brandmyndigheder, pedeller, ledelse etc.) Vi havde en meget fin snak om skumslukkerens farve, overflade, kontrasten mellem gummi og metal m.m. Men pludselig diskuterer vi altså om den er kunst, om brugsgenstande kan være kunst og om design er kunst. Det var der en del kursister der mente. Man vælger jo alligevel billeder på væggen efter hvad der passer ind i stilen - ligesom med design og brugsgenstande. En enkelt havde også malerier på væggen fordi det tog noget af støjen i lejligheden.


På et tidspunkt følte læreren at han måtte gribe ind: "Altså, traditionelt set, så er kunst ikke bruggenstande, men noget i sig selv totalt ubrugeligt, der udtrykker noget eksistentielt eller nogle nye forestillinger om verden. Design og brugskunst derimod er varer der har et bestemt formål, fx i hjemmet." Men kursisterne købte den alligevel ikke helt!


Og måske er der alligevel noget om deres skepsis? Udstillede Marcel Duchamps ikke sin berømte tissekumme i 1917? Jo, og siden dengang har praktisk taget alt kunne tage sig ud som kunst, bare det blev sat i den rigtige ramme. Og har Aros ikke for nylig udstillet racerbiler som kunst? Skellene er vist ikke så skarpe længere. Kunst er i dag også en handelsvare, fuldstændig på linje med brugsgenstande og designermøbler.


Så hvad er op og ned? Hvad er kunst egentlig? You tell me! som jeg til sidst lykkedes med at lukke diskussionen.

Bellini: Portræt af Dogen Leonardo Loredan, 1501

Renæssancens portræt: Lighed, personlighed og teknisk revolution

Bellinis portræt af Venedigs doge er indbegrebet af renæssanceportrættet. Det er malet med stor teknisk dygtighed. Det ikke bare ligner, det indfanger også selve den portrætterede persons karakter og sjæl.

I Venedig var det fast tradition at byens doge blev portrætteret i 'fuldt galla'. Imidlertid var det noget nyt for renæssancen at portrættere en person set forfra eller som her i trekvart profil - det havde i middelalderen været forbeholdt Jesus og Maria. Men her i renæssancen indtrådte mennesket i en ny central position i universet. "Mennesket i centrum" lød et af renæssancens slagord. Nu begyndte man at udforske universet ud fra menneskets synspunkt i kunst og videnskab. I kunsten opfandt man perspektivet som et redskab til at indfange verden, og videnskaben gik fremad med syvmilestøvler gennem nye opdagelser, der hjalp mennesket til at gribe og begribe verden.


Samtidig opstår en ny og stor interesse for de enkelte individ. Den blotte personlighed bliver i sig selv noget man retter sin interesse mod. Det er i den sammenhæng man skal se portrættet af dogen - det er ikke bare et portræt af dogen leonardo loredan, men også et portræt af personen leonardo loredan.

Velkommen til min blog om billedkunst i undervisningen!


Mit navn er Simon Østermark Andreasen. Jeg underviser i billedkunst og dansk på VUC syd. På denne blog kan du læse om billedkunst og mine tanker, ideer og tips til billedkunst i undervisningen.